Bed & Breakfast

Vi har to unikke lejligheder i Ribe, som vi lejer ud til besøgende og turister. Den ene ligger centralt placeret i Sortebrødregade og den anden finder du ovenpå Brorsonsminde. Herunder kan du læse lidt mere om de to lejligheder og se billeder.

Brorsonsminde

Bo på Brorsonsminde. Det lyder som en drøm... og det er det!

Salmedigteren Brorson endte sine dage som Biskop ved Ribe Domkirke, og hver dag kan man høre klokkespillet spille en af hans smukkeste salmer ”Den yndigste Rose er funden”. Lyden slår lige ned i Brorsonsminde. - Missionshuset, der indtil for nylig tilhørte Indre Mission, og som bærer hans navn.

Efter en nænsom restaurering og modernisering er huset atter centrum for mennesker. Tidligere mødtes man om religionen, men i dag er huset et kulturhus med musik, foredrag og festlige sammenkomster.

I den lille lejlighed ovenpå, hvor missionsparret engang boede med deres 5 børn, er der et dejligt veludstyret køkken, entré, en stor stue med udsigt over Hovedengen og Ribe Å, et fint og dejligt soveværelse, samt toilet og brusebad. I alt ca 70 m2. Fra stuen er der udsigt over Skibbroen, og der er adgang til husets dejlige have.

     

Læs mere på www.ribebedandbreakfast.dk

 

Sortebrødregade

Du har nu muligheden for at bo og sove i en dejlig lejlighed midt i smukke Ribe - Nordens ældste by.

Der er separat sove-opholdsrum, et opholdsværelse med køjesenge, stort baderum med badekar og bruser, samt eget toilet og tekøkken. Desuden er der håndklæder og linned - rent og friskt, når du ankommer. Ønsker du det, sørger vi gerne for morgenmad, så du behøver ikke at røre en finger. Lejligheden i Sortebrødregade ligger i stueetagen, hvilket gør alting lidt nemmere for den gangbesværede. Kommer du på cykel eller motorcykel, kan du parkere under halvtag i gårdhaven. Bilen kan parkeres på en af de P-pladser, der ligger inden for få minutters afstand fra huset.

Det er muligt at benytte haven, der med privat adgang til Ribe Å er et sjældent åndehul midt i byen. Her kan du sidde og se vandet sno sig ned til den middelalderlige sluse ”Kongens Mølle”.

Fra Sortebrødregade 9 er der kun to minutters gang til Ribe Domkirke og nordens ældste rådhus, hvor hundredvis af brudepar fra hele verden bliver viet. Det er smukt at blive viet i Ribe. En oplevelse som mange vælger. Og vi er stolte over, at mange brudepar vælger at bo hos os. Nogle vælger endda at lade vores Café Quedens stå for bryllupsmiddagen.

Sortebrødregade ligger i Ribes absolutte centrum, i gå afstand til museerne, og til de smukke middelalderhuse, der præger vores by. Og på kun få minutter står du midt i marsken og ved det vadehav, der netop er blevet udpeget til naturpark – et enestående naturområde fyldt med oplevelser, fugleflokke og dyreliv.

     

Læs mere på www.ribebedandbreakfast.dk

 

Fra galleriet

Kontakt

Vil I høre mere om, hvad Brorsonsminde kan byde på, så kontakt os via kontaktformularen eller ring til os på tlf. 75 42 34 35.

I er selvfølgelig også meget velkomne til at sende os en mail.

Gæstebog

Har du benyttet Brorsonsminde til fest, møde eller andet arrangement, og har du ris eller ros til os, må du meget skrive i vores gæstebog her